torsdag den 22. oktober 2015

Spinat tortillas

"Grønne mirakler"

Uha i dag er en super spændende dag. I aften skal jeg i biografen og se en koncert/film med et af mine største idoler: Ed Sheeran! Ufattelig dygtig mand. Det ser jeg meget frem til.
Men inden da skal vi jo også have noget at spise. Og jeg har en masse salat, gulerod, avocado osv. i køleskabet, og det kalder på en lækker aftensmad fyldt grøntsager. Så hvorfor ikke tage den hele vejen og lave en tortilla med grøntsager i også? Så sådan kom jeg frem til denne lækre opskrift på grønne spinat tortillas.





DU SKAL BRUGE

3 dl mel (her kan du sagtens blande lidt groft mel i)
1 1/2 tsk bagepulver
1 tsk salt
1/2 dl neutral olie
4 håndfulde spinat
1/2 dl varm mælk
Evt lidt citronsaft




Fremgangsmåde

  1. Bland mel, bagepulver og salt sammen i en stor skål

  2. Tilsæt olie og rør rundt (se billede ^ - no. 1) 

  3. Sæt skålen til side 

  4. Varm mælken i 1 min. i en mikroovn 

  5. Blend mælk og spinat (og citronsaft) sammen i en blender (se billede ^ - no. 2)

  6. Hæld spinatblandingen ned i skålen (se billede ^ - no. 3)

  7. Ælt dejen sammen og pak den ind i husholdningsfilm og sæt den i køleskabet i 30 minutter

  8. Herefter deles dejen op i ca 8 stykker 

  9. Rul hver dejstykke ud til en cirkel. Cirklen skal kun være få millimenter.  

  10. Steg hver spinat tortilla i ca 30 sekunder på hver side på en stegepande 

  11. Spis dem med et lækkert fyld 



Konklusion
De er simpelthen lækre, de her pandekager/waps/tortillas! - Også er det en super smart måde at få grøntsager ind i maden på. De kan sagtens laves dagen før og opvarmes i ovn eller mikroovn på dagen, du skal bruge dem. De kan også fryses - men husk at du ikke må bøje dem, fordi så kan de knække, når de tør op.



Før har jeg brugt en vodkaflaske som kagerulle. I dag måtte en rødvinsflaske træde til. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar