fredag den 20. september 2013

"Overnight oats" & æblegrød

"Jeg er altså bare helt tosset med GRØD!"

Grød er pludselig blevet meget hip og moderne, hvilket ikke gør mig noget, for jeg er blevet fuldstændig tosset med denne dejlig billige morgenmadsløsning. Så det skulle jeg selvfølgelig eksperimentere med.
Jeg havde hørt om dette "overnight oats" eller "køleskabsgrød" (et mindre appetitligt ord i mine ører), og det ville jeg da også lave en version af, som kommer her:

Overnight oats 

DU SKAL BRUGE
1 dl havregryn (eller anden form for gryn)
2 spsk skyr
½ dl mælk
Vand til det passer med grødkonsistens
1 stk beholder med låg

Trin 1
Bland havregryn, skyr og mælk. Rør det sammen og tilsæt vandet, hvis det ser for tørt ud. Det må gerne være lidt vandet, så havregrynene kan suge en masse væde.

Trin 2
Blandingen kommes i en beholder med låg. Denne sættes i køleskabet, hvor den skal stå til næste morgen.

Trin 3
Efter en nat i køleskabet er din grød nu klar til spisning. Velbekomme!

"Overnight oats med æblegrød og skyr"

"Meeen nu da det er æblesæson, kan du også opgradere din morgenmad med en skøn potion æblegrød på toppen" 

Jeg har fået en stor potion æbler, og da jeg netop har så mange, så skulle jeg skynde mig at lave noget ud af dem, inden de gik hen og blev for gamle. Så en sund omgang æblegrød it is.



Æblegrød uden sukker 

DU SKAL BRUGE (til en mindre potion - kan jo altid gøres større):
2 æbler
1 dl vand
En ordentlig omgang vanilje fra en vanilje twister
Ca. 5-10 dråber flydende sødemiddel

Trin 1
Skyld æblene grundigt. Skær dem i stykker og fjern kernehus og stilk - næh næh ikke skralden, den skal blive på æblet.

Trin 2
Kog æblerne sammen med vandet, vaniljekorn og sødemiddel. Dette tager sådan ca 20-25 minutter.



Trin 3
Lad det køle lidt af, også har du en skøn omgang æblegrød, som du enten kan bruge oven på din morgenmad eller til en gammeldaws æblekage.


Æblegrød sammen med Verdens bedste morgenmad
Konklusion
Æblegrød er dejligt og sødt. Jeg kan bedst lide den varme udgave, så jeg giver det altid en tur i mikroovnen inden det kommer oven på min morgenmad.
Æblegrød kan sagtens fryses ned, så kog æblerne uden sukker og vanilje, også kan du altid smage den til efterfølgende.
Så kom i gang med at koge noget grød imens æblerne stadig er lækre og syrlige her i efterårsmånederne.