tirsdag den 18. november 2014

Pandekage af supperest

"Gør noget ud af dine rester" 

Kender du det der med, at du har spist den samme kedelige suppe i 2-3 dage, og nu orker du simpelthen ikke at spise en eneste portion mere! Her kommer svaret, for du kan simpelthen skifte mælken fra en almindelig pandekageopskrift ud med din supperest, også får du en helt ny ret ud af det.



DU SKAL BRUGE - til én pandekage

1 æg
1 dl suppe (jeg brugte dagsgammelt græskarsuppe)
2 spsk hvedemel
1 nip salt

Fremgangsmåde
  1. Slå ægget ud i en skål

  2. Bland med suppe, hvedemel og salt 

  3. Kom fedtstof (jeg brugte smør) på en pande og steg pandekagen i ca. 2 minutter på hver side

Mit fyld bestod af grøntsager, hytteost, revet parmesan og chorizo pølse. 

Konklusion
Wau! Jeg er simpelthen overrasket over, hvor nemt det var at lave en helt ny ret ud af en lille supperest. Pandekagen fik en smuk orange farve, og den blev blød og lækker. Det fyld jeg kom i min pandekage, var bare noget af det, som jeg lige havde liggende i køleskabet, men mulighederne er uendelige. Hvis du har en salat fra igår eller et stykke koldt kylling, så smager det også super skønt i sådan en pandekage.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar