onsdag den 13. november 2013

Rødbedetzatziki m. lakrids

"En lyserød herlighed med et twist"

Her den anden aften sad jeg så et skønt madprogram på TV2, der hedder Go'appetit, hvor værterne fra Go'aften Danmark arbejder sammen med tre kendte kokke og hjælper almindelige danskere med at lave mad. Her lavede kokken Claus Holm en lækker lille sag, som jeg nu har forvandlet til en studievenlig udgave.

Rødbedetzatziki med lakrids og chili 


DU SKAL BRUGE

1 stor rødbede
1-2 dl skyr
1 tsk lakridspulver (koster 10 kr. i Tiger)
1 tsk chilipulver
Citronsaft
Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Start med at skælle rødbeden og riv den på den grove side af rivejernet 

  2. Bland revet rødbede med skyr, lakrids- og chilipulver

  3. Smag til med citronsaft og salt og peber 

  4. Den har godt af at stå i køleskabet i 20-30 minutter inden servering 
Konklusion
Det kan godt lyde lidt underligt, at rødbede og lakrids skulle smage godt sammen, men det gør det altså. En sammenblanding af noget lidt bittert, et stærkt element og noget syre er simpelthen en vinder. Jeg har allerede lavet den to gange, og det smager herligt hver gang.