onsdag den 12. marts 2014

Snack vol 3: havregrynskugler - fedt- & sukkerfri

"Blend, køl, tril og spis!"

Disse havregrynskugler minder meget om opskriften på dadelkugler, men denne gang har jeg bare proppet en masse havregryn i, hvor der er müsli og cornflakes i dadelkuglerne i stedet for. Jeg synes, at begge opskrifter er utrolig lette og lige til at gå til, så der er faktisk slet ingen undskyldning for ikke at gå i gang.

Havregrynskugler lavet på dadler 



De skønne havregrynskugler ligger og nyder forårssolen.
DU SKAL BRUGE

13 søde dadler
1 dl havregryn
1/2 dl kokosmel
1 tsk kakao
1 tsk sukkerfri blåbær mamelade
Vand

Pynt
Sesamfrø
Kokosmel
eller andet

Fremgangsmåde

  1. Fjern stenene fra dadlerne

  2. Blend dadlerne sammen med resten af ingredienserne og tilføj vand efterhånden, så det bliver en jævn masse

  3. Smag på blandingen og hvis den er for bitter, tilføjer du mere marmelade, og hvis den er for sød, så tilsæt en lille smule mere kakao eller havregryn. 

  4. Sæt blandingen i køleskabet i 30-60 minutter 

  5. Tril kuglerne i det pynt, som du ønsker og opbevar dadelkuglerne i køleskabet i en lufttæt beholder.  



Konklusion 
Jamen altså, jeg kan simpelthen ikke få nok af disse små havregryns-basser! De smager så dejligt sødt, også er de det slet ikke! Snydt igen og velbekomme.

Min mini-hakker fyldt op med havregryn og dadler