onsdag den 6. november 2013

Kylling i karry&kokos

"En hovedret som er nem og hurtig at lave"

Jeg præsenterer hermed en nem og lækker hovedret, som er en god løsning, hvis du pludselig står og får uventede gæster og hurtigt lige skal smække en ret sammen. Den kan også laves i dejlige store portioner og i heeelt små portioner til en enkelt person.

Kylling i grøn karry/kokossauce


DU SKAL BRUGE - til 3-4 personer

1 rødløg
2 hvidløgsfed
4 kyllingefileter (koster 28 kr. i Netto)
1 squash
2 spsk grøn karrypasta (koster 10 kr. i Netto)
1 dåse light kokosmælk (koster 12 kr.)
1 lime
1 spsk frisk revet ingefær
Chiliflager (kan undlades)
Salt og peber

Tilbehør
Fuldkornsris (eller anden slags)

Fremgangsmåde
  1. Kog risene efter anvisningen på pakken

  2. Skær rødløget i smalle både (pas på fingrene - jeg formåede at skære et godt stykke ind i min tommelfinger) 

  3. Skær squashen og kyllingen i mundrette stykker

  4. Kom fedtstof i en gryde og brand karrypasta af deri 

  5. Pres hvidløget i en hvidløgspresser ned i gryden og tilføj løg og revet ingefær  

  6. Efter et par minutter kommes kødet i gryden og steges til det får en hvidlig farve

  7. Skru ned for varmen. Tilsæt kokosmælk og squash og lad det koge et par minutter

  8. Smag på kødet og tjek om det er gennemstegt (det må ikke være lyserødt i midten)

  9. Når kødet er klar, smages retten til med chiliflager og salt og peber

  10. Serveres i dybe tallerkener med risene til.      

Konklusion
Dette er en super lækker pastaret, som stadig smager dejlig cremet, selvom der ikke er en masse fed ost indblandet.

Flotte gule squash fra Bazar Vest i Aarhus