tirsdag den 14. januar 2014

Hollandske finker

"Gammeldaws mad i mors køkken"

Dette er en utrolig gammel opskrift, som stadig smager rigtig dejligt. Det er min mor, som har indført den hjemme hos os, og vi blev med det samme helt forelsket i denne underlige udgave af frikadellen. Det er en form for "vandre-opskrift", som kun få mennesker kender til, men nu tager jeg springet og smider den ud i cyperspace. Jeg håber, du vil nyde den lige så meget som mig.

Min mors opskrift på 'Hollandske finker'




DU SKAL BRUGE - til 8 stk

500 hakket svinkekød
1 tsk salt
1/4 tsk peber
2 store spsk hvedemel
1 spsk rasp
1 æg
1 dl mælk
10 skiver syltede rødbeder
8 stykker bacon (1 pk.)
Fedstof til panden (jeg brugte margarine)

Fremgangsmåde 

  1. Start med at skære rødbederne ud i tern 

  2. Bland derefter farsen med alle ingredienserne undtagen rødbeder og bacon 

  3. Når farsen er rørt, tilsætter du forsigtigt rødbederne, uden de går i stykker  

  4. Lad farsen hvile i køleskabet i omkring 30 minutter

  5. Når farsen er klar, formes den til 8 aflange frikadeller

  6. Vikel et stykke bacon rundt om hver af dem

  7. Varm en pande op med margarine og steg dine hollanske finker til de er gennemstegte (ca. 15 minutter) 

  8. Server dem med en lækker brun sovs og kogte grønsager. Så bliver det ikke mere dansk! Velbekomme. 

Konklusion
Hvis du er glad for den traditionelle frikadelle, men du samtidig synes, at de kunne mangle et pift, så vil du elske disse. De smager dejligt, og de kan sagtens bruges som pålæg på en rugbrød dagen efter - hvis du altså har flere tilbage. Hvis du til gengæld har for mange i overskud, så kan de også fryses ned til en anden god gang. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar