torsdag den 19. marts 2015

7.a's Chocolate Chip Kage

"Søde elever får søde kager" 

Jeg har haft den fornøjelse at være i en 7.-klasse hele ugen, hvor jeg har indsamlet empiri til mit kommende Bachelor-projekt. Det har været en super god oplevelse, og eleverne i klassen har simpelthen været så seje og så søde hele ugen. De har været en stor hjælp, og derfor synes jeg, at de skal have en lille kage. I første omgang ville jeg bare lave en almindelig chokoladekage, men som jeg kom til at læse på forskellige opskrifter på nettet, valgte jeg at lave min helt egen kage med alt mulig sjovt i. Dog er hovedingrediensen stadig CHOKOLADE. Her kommer den:



DU SKAL BRUGE 

3 æg
250 g sukker
250 g smør
500 g hvedemel
3 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 dl piskefløde
1,5 dl mini mælk

Fyld:
150 g revet marcipan
200 g hakket mørk chokolade
50 g hakket mandler

Pynt:
Glasur (flourmelis og vand)
Hakket daim
Chokolade hjerter fra dr. Oether (eller andet)



Fremgangsmåde

  1. Start med at tænde ovnen på 180 grader (varmluft)

  2. Slå æggene ud i en skål, kom sukker i og pisk det i 5-7 minutter

  3. Smelt smøret i din mikroovn eller i en gryde og kom det i. Pisk igen.

  4. Tilsæt mel, bagepulver, hvedemel, piskefløde, mælk og fyldet 

  5. Rør det godt sammen med en dejskraber 

  6. Kom dejen i en bradebande med bagepapir 

  7. Bag kagen i ca 20-30 minutter til den er fast (min fik ca. 23 minutter)

  8. Bland glassur i de ønskede forhold og kom evt noget citron- eller appelsinskal i 

  9. Smør det på kagen, når den er kølet af og pynt den som ønsket 

Konklusion 
Mums, jeg glæder mig til at se, hvad de søde elever i 7.a siger til kagen i morgen. Og selve smagen ved jeg ikke 100% så meget om, fordi jeg selv har opfundet opskriften, og derfor har jeg ikke selv smagt den før - men når man blander chokolade, marcipan i en lækker vaniljedej, så plejer det at være en vinder. Det er næsten sikker på!