søndag den 11. maj 2014

Ciabattaboller med den nye skyr variant

"Dette er blot et forsøg folkens" 

Arla har endnu en gang fundet på noget nyt. Denne gang er det en skyr med smag af peberfrugt, chili og spidskommen. Jeg købte den igår og brugte den ovenpå en risotto. Den har en meget kraftig smag, derfor var det ikke nødvendigt at bruge særlig meget af gangen, så da vi var færdige med at spise, havde jeg stadig en halv bøtte tilbage. Jeg tænkte, at det sikkert ville smage dejligt i en bolledej, så dermed får du min opskrift på ciabattaboller med denne nye skyr:
© Arla
Ciabattaboller med skyr med peberfrugt, chili og spidskommen




DU SKAL BRUGE

400 g hvedemel
150 g durummel
25 g gær
3 dl vand (ca 37 grader)
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 spsk olivenolie
2 spsk skyr med peberfrugt, chili og spidskommen

Fremgangsmåde 

  1. Hæld vand i en stor skål og opløs gæret deri 

  2. Tilsæt salt, sukker, olivenolie og skyr og rør rundt 

  3. Tilføj durummel og rør rundt igen 

  4. Kom havdemelet i lidt af gangen, til dejen er sammenhængende (det er ikke sikkert, du får brug for det hele)

  5. Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem (ca. 5 min.)

  6. Sæt dejen til hævning i 1 time 

  7. Efter hævningen formes dejen til enten flutes, boller, et stort brød eller hvad du lige føler for og efterhæver, imens ovnen varmer op (ca. 15-20 min.)

  8. Bag dit brød i 15-20 minutter ved 180 grader 

  9. Lad dem afkøle på en rist inden servering 



Konklusion
Det var ikke en helt dårlig idé, at komme den her lidt spøjse skyr i en bolledej. Brødet får en fin rødlig farve og bliver lækre og let svampede. Velbekomme. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar