onsdag den 16. september 2015

Ikke helt usunde chokoladeboller

"En almindelig bolle med et piffffft"

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg måske liiiidt en sundhedsfreak nogle gange. Dog holder det mig ikke altid fra at spise usundt, men når jeg så gør, dukker der en lille ond stemme op i mit hoved, som prøver at fortælle mig, at jeg nok skulle spise en gulerod i stedet for... Ja, det er lidt ynkeligt, men jeg spiser overvejende sund, også ind i mellem sniger der sig en usund sag ind. Her er en af dem, men for at stemmen i mit hoved ikke går total amok, har jeg lavet disse chokoladeboller på en lidt sundere måde, end almindelige bagere nok ville gøre det. Så der er sparet lidt på fedtet, også har jeg tilføjet noget groft mel.




DU SKAL BRUGE

25 g gær
1 dl mælk
3 spsk smør
1,5 dl lunken vand
1 spsk sukker
1 tsk vaniljesukker (kan undlades)
1 tsk salt
100 g hakket chokolade (jo mørkere jo sundere)
2 dl rugmel
4 dl hvedemel (ca)

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør sammen med mælk i en mikroovn (eller på komfuret)

  2. Lad det køle lidt af, inden det kommes i en skål sammen vandet

  3. Opløs gæren i blandingen 

  4. Tilsæt sukker, chokolade og salt 

  5. Tilføj rugmel og kom hvedemelet i lidt af gangen (jeg kom 3 dl i), imens du rører rundt 

  6. Kom dejen på et meldrysset bord og ælt den godt. Tilføj lidt ekstra mel efterhånden, som du ælter

  7. Sæt det til hævning i ca. 1 time 

  8. Efter hævningen formes de som 9 små boller og fordeles på 2 bageplader

  9. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter

  10. Herefter bages de i ca. 15 minutter ved 180 grader varmluft



Konklusion
Ja.. Da jeg startede med at lave disse chokoladeboller, havde jeg jo bestemt, at jeg skulle lave fuldkornsboller med chokoladestykker i. Men da jeg kun er et menneske, og ikke altid tænker så langt, kom jeg mit hakkede chokolade ned i smør/mælkeblandingen, hvilket resulterede i, at det hele smeltede.. Derfor blev de til fuldstændig mørkebrune boller, som har chokoladesmag hele vejen igennem og ikke kun som nogle få klumper. Men helt ærligt, så synes jeg faktisk ikke, at det gør noget. Jeg har bare fundet på en ny måde at lave chokoladeboller på. Prøv det, hvis du vil - ellers skal du måske ælte chokoladestykkerne ind i bolledejen i stedet for at komme det ned i mælkeblandingen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar