onsdag den 20. november 2013

Kalorielet pizza

"En alternativ form for pizza, som sørme også er sund"

Denne opskrift stammer fra en blog kaldet foodies'n'fashion, og jeg tænkte det samme som ejeren har skrevet om pizzaen; Dette her bliver da aldrig til en pizza!? Men jo, jo mirakler sker sørme. Jeg har så tilsat rugmel i stedet for noget af hvedemelen. Det kan du altid udskrifte med en anden salgs eller brug kun hvedemel. Det er op til dig - jeg tror også havregryn kan bruges.

Alternativ pizza


DU SKAL BRUGE

Bund
1 æg
250 g mælk
40 g rugmel
60 g hvedemel

Mit fyld
1 spsk tomatpuré
5 skiver kalkunpølse fra levevis skåret i stykker
1/4 rød peberfrugt
1 gulerod skåret i tynde strimler
6 kalamata oliven
1/2 pakke frisk mozzarella
Orengano

Fremgangsmåde
  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader

  2. Pisk æg, mel og mælk sammen 

  3. Kom bagepapir i en springform (min form er 23 cm i diameter) og hæld dejen deri 

  4. Bag pizzabunden i ovnen i 25 minutter 

  5. Efter bagningen smøres tomatpuré nederst, og det ønskede topping kommes oven på

  6. Bag pizzaen i ca 10 minutter (måske lidt mere) og servér



Konklusion 
Dette har været en utrolig nem ret. Pizzadejen skal ikke hæve, den indeholder kun 4 ingredienser, som hurtigt kan piskes sammen også smager den samtidig rigtig godt. Den er lidt blød, så næste gang bager jeg bunden i 30 minutter i stedet for (tror faktisk kun jeg gav den omkring 20 minutter ups..). Men jeg synes, du skal prøve den!