tirsdag den 4. februar 2014

Hurtige madmuffins

"Tingene må gerne gå lidt tjept i mit køkken" 

Disse skønne madmuffins er inspireret af min opskrift på kalorielet pizza, men da jeg ikke havde mere bagepapir, som jeg kunne smide i min springform, tænkte jeg: Hey! silikonemuffinsforme? De kan da gøre det lige så godt som bagepapir. Så det er en form for pizza/muffin/madpakkebrød. Pointen er, at der er nemt, det er billigt og ja.. Lige til at gå til. Get to it!

Hurtige madmuffins med chili - 12 stk. 



DU SKAL BRUGE

Bunden
1 æg
25 g hvedemel
25 g rugmel
125 g mælk
1/2 tsk salt

Mit fyld
Sambal oelek sauce (chili sauce) eller tomatpuré
4 skiver chorizo pølse
Ca 24 stykker rød peberfrugt (2 stykker på hver muffin)
Revet parmesen
Oregano

Fremgangsmåde

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader 

  2. Pisk æg, mælk, mel og salt sammen 

  3. Fordel 2-3 spisesker dej i 12 muffinsforme (helst i silikone!) 

  4. Bag muffinbundene i ca 20 minutter. Under bagningen vil bundene hæve lidt op, men de falder ned igen, når du tager pladen ud af ovnen - så ingen panik.  

  5. Efter bagningen smøres chili sauce/tomatpuré på bunden og fyldet kommes oven på 

  6. Bag dine muffins i ca 10 minutter og servér dem med en lækker salat eller gem dem til madpakken 

Konklusion 
En god og luftigt pizza/muffin. Den er såååå nem at lave, dog synes jeg, at mine bunde blev en smule flade, så næste gang laver jeg nok en dobbel portion. Men de smager dejligt og passer rigtigt godt til madpakken eller til et hurtigt måltid. Velbekomme.