fredag den 29. august 2014

KOM MED: Studietur på Food Festival

Hej med dig og velkommen til STUDIETUREN PÅ FOOD FESTIVAL

Dette er en oversigt over, hvad der vil komme til at ske på rundvisningen "Studietur", som foregår på dette års Food Festival kl 16.30 med MIG som jeres guide. Vi vil gå rundt og besøge nogle studierelevante aktører, som f.eks. snakker om billig og nem madlavning. Derudover vil jeg give dig en masse tips og tricks under turen om, hvordan din madlavning kan blive mere spændende, selvom du har et stramt studiebudget. Du er velkommen til at stille spørgsmål under turen, og der vil blive massere af tid til at snakke om mad og studieliv. 
Meld dig på min rundvisning HER eller hop med på turen på pladsen. 
- Jeg glææææder mig til at se dig



Område 1: Den lokale smag af Danmark

De fleste kender sikkert det, at de sidder til en laaaang undervisning, hvor mundvandet begynder at løbe og maven knurrer helt ustyrligt? Det er her WOODSHADE ORGANCIS kan hjælpe den studerende. De laver nemlig lækre og økologiske chokolader, snacks, smørepålæg m.m. som er perfekte til madpakken eller til en lang forelæsningen. #snacks #til #undervisningen #øko



Område 2: Madeksperimentariet 
Soyabønner kan bruges som et alternativ til kød. De indeholder et meget højt protein indhold og har næsten ingen fedt. Ved SOY4YOU vil vi høre om, hvordan man kan lave en "snyde kødret" og derefter få en smagsprøve eller to af den. Du vil få en masse inspiration til, hvordan soyabønnerne kan indgå i din madlavning. #alternativt #kød


Område 3: Majeriet 
Ved denne aktør kan du smage på fremtidens is lavet med flydende nitrogen. Vi besøger ISTID for at opleve noget nyt og spændende. Det er ikke decideret studierelevant i forhold til at lære om hurtig og billig madlavning, men en del af at være ung og studerende går også ud på at prøve noget nyt ind imellem. #flydendenitrogenis #nyt #spændende 


Område 4: Kød og Fjerkræ   
Ved DANISH CROWN kommer de studerende selv i spil, da de får muligheden for at se, hvordan man laver en nem og hurtig wokret. Her vil aktørerne også fortælle om, hvordan man steger kød perfekt, og hvordan man skal behandle de forskellige udskæringer  #wokret #hurtigt #nemt #kødviden


Område 5: Nordiske Dråber  
Som afslutning får vi en lille forfriskning hos WILLEMOES som brygger specialøl med veludvalgte råvarer. Denne aktør er udvalgt, da jeg godt ved, at studerende engang imellem nyder en kold øl eller to. Dog bliver denne øl ofte til den almindelig billige pilsner fra Netto, hvilket er en skam. Her har de studerende mulighed for at smage på noget helt specielt øl, og opleve hvordan de forskellige råvarer giver den helt særlige smag. #ølsmagning #specialøl 


Efter min rundvisning vil der være et arrangement i området, der hedder TRAKTEMENTET, som kun er beregnet for studerende. Området holder åben til kl 21, hvor der vil være fadøl, god musik, hygge og mulighed for at købe smagskuponer til lækre frugtvine, øl, likører og meget andet. 
Som studerende får du samtidig over 50% rabat ved indgangen + en gratis fadøl, hvis du køber din billet på nettet. Den køber du HER - der står godt nok på hjemmesiden, at det er en print-selv billet, men det er nok at vise den på din smartphone i døren. Husk gyldigt studiekort. 

SKÅÅÅÅÅÅÅL OG VELKOMMEN


Ingen kommentarer:

Send en kommentar